Opgaven

Virksomheden havde indgået en lejekontrakt om nyt hovedkvarter i Skanderborg med cirka 200 arbejdspladser og tilhørende fællesfaciliteter som mødeområde, kantine m.m.

Rollen

etRUM blev kontaktet for varetagelse af rollen som lejerrådgiver startende med en indgående test fit af projektet samt vurdering af arkitektur og materialevalg. Efter nogle måneders forhandling med udlejer og dennes team af rådgivere blev projektet opkøbt af virksomheden, og etRUMs rolle forandredes til bygherrerådgiver.

Bygherrerådgivningen havde til formål at fungere som bygherres højre hånd i hele projektforløbet indtil færdig implementering. Samarbejdspartner i virksomheden var medejer og administrerende direktør som projektejer og herudover en mindre gruppe af temaansvarlige i virksomheden.

Projektet

Samtidig med udvikling og opførelse af domicilet i samarbejde med rådgivere og hovedentreprenør, blev der designet og implementeret et ambitiøst indretningsprojekt samt udviklet et for erhvervsprojekter ret unikt landskabsprojekt.

Projektet er ibrugtaget februar 2019.

Bygherren

”Lone har leveret bygherrerådgivning på et højt niveau, og jeg har på alle tidspunkter følt mig tryg som bygherre.

Væsentligt er, at jeg har oplevet en rådgivning, der på mange områder adskiller sig fra den klassiske bygherrerådgivning. Dette er særligt kommet til udtryk i Lones vedholdende fokus på at skabe nogle gode rammer for Normals medarbejdere, både hvad angår det funktionelle i bygningen og, ikke mindst, det designmæssige. Kvaliteten af Lones rådgivning ses i dag tydeligt i det færdige resultat.”

Torben Mouritsen, CEO